Vælg en side

Efter mere end 25 år med digital journalistik kan det godt føles som om, vi er ved at have udtømt mulighederne for at nytænke produkter og forretningsmuligheder på nettet.

Innovation i form af VR, chatbots og Snap-briller har et forkrampet teknoskær over sig, og for mediebranchen handler digitale strategier anno 2017 da også primært om konsolidering og optimering iblandet sabelraslen omkring big data og machine learning. De færreste forventer, at der i næste uge pludselig dukker en ny-opdaget, smart mulighed op på internettet.

Men der er ingen grund til at vente til næste uge! Enhver journalist som har lyst til at sætte turbo på sin egen karriere og samtidig styrke arbejdsgiverens strategiske position kan starte her:
Gentænk din brug af Facebook. Radikalt. Spring ud på nettet som den VIP-person du allerede er i den fysiske verden (det gælder alle journalister, vores status som VIP-personer følger med jobbet).

Sæt et stort VELKOMMEN-skilt på din profil og begynd at dele din interessante hverdag med dit eget voksende community. Hvis du er journalist og ikke synes dine arbejdsdage rummer muligheder for interessante opdateringer, så gætter jeg på, at du enten har et meget specialiseret job et sted dybt inde i mediemaskineriet, eller at du har mistet noget af gnisten i forhold til din metier.

Træk din personlige Facebook profil ud af den halv-private målgruppe-rodebutik, de fleste af os har ansamlet, som består af familiemedlemmer, nære og fjerne venner, nuværende og tidligere kolleger, arbejdsrelationer, gamle klassekammerater, naboer, skoleforældre, foreningsfæller og sågar vores børns kammerater. Se dit Facebook-netværk for hvad det er – et velkendt “kvarter” i dit digitale nabolag, ikke en skrøbelig social konstruktion, som risikerer at blive ødelagt eller kastet ud af balance, fordi du sætter turbo på dine offentlige, arbejdsrelaterede opslag.

De fleste, der begynder at opdatere mere fagligt på Facebook om ting de er engagerede i, opdager til deres positive overraskelse, at nogle af deres eksisterende venner melder sig på banen og byder interesseret ind. Resten tager algoritmen sig af (automatisk frasortering af indhold som målgruppen ikke reagerer på).
Prøv at se på det sådan her. Hvad vil du helst være:

En journalist med adgang til én outputkanal, din arbejdsgivers, og et personligt netværk bestående af måske 1-50 personer. Et netværk som du kun kan udveksle med i en-til-en-samtaler, og hvor du er den eneste i personkredsen, der betragter og oplever det som et netværk.

En journalist med adgang til dels egen output-kanal og dels arbejdsgivers output-kanal og et personligt netværk af 1-5000 personer. Et netværk som du kan udveksle med i én-til-mange- og mange-til-mange-samtaler, og hvor netværksmedlemmerne er en del af et fællesskab, dit fællesskab!

Man kan udføre sit job i mediebranchen fra begge udgangspositioner, men jeg er ikke i tvivl om, hvilken position, der står stærkest, giver flest historier og er sjovest at stå op til.

Se på det fra arbejdsgiverside. Hvem vil du helst ansætte:

  • En ansøger med en portfolio af gode, journalistiske produkter fra tidligere ansættelser og som selv hævder at have gode digitale kompetencer.
  • En ansøger med en portfolio af gode, journalistiske produkter fra tidligere ansættelser og hvor du kan se en rig historik af opslag på vedkommendes Facebook-profil, som dokumenterer digitale og mobile kompetencer. Personen medbringer desuden et personligt community af >1000 Facebook-følgere.

En anden arbejdsgivervinkel på det uudnyttede potentiale i journalisters personlige Facebook-profiler så vi udfolde sig under valgdækningen af kommunalvalget 2017. TV2 Østjylland sendte op til valget ni reportere ud i kommuner med besked om at aktivere egne Facebook-profiler (fuld transparens: jeg har selv haft reporterne i coaching). Reporternes Facebook-profiler fungerede som supplerende output-kanaler til regionalmediets egne hovedkanaler, og, måske endnu vigtigere, via deres personlige profiler kunne reporterne følge, selv deltage i og selv starte lokal dialog omkring valgkamp-emner. Læs Thomas Gam Nielsens egen beretning og videndeling her.

Det er lokaljournalistik revitaliseret på internettet, og hvad mere er: Det er en måde at udnytte Facebooks kræfter til eget formål, uden at det undergraver mediets forretningsmodel. Tværtimod så bidrager de personlige VIP-profiler til at udbrede kendskab og tillid til et medie og inddirekte til mediets produkter.

I forhold til strategien er det afgørende, at man ikke aktiverer sin personlige profil, fordi man blot regner med at skulle bruge den til at videresende links til egne artikler/produkter. Det er en dødfødt tankegang, fordi vi/os/folket på Facebook – medieforbrugerne – i forvejen er ved at drukne i medieindhold. Vi gider ikke følge journalister blot for at få skubbet flere produkter ned i vores newsfeed.

Vi vil derimod gerne være tæt på en VIP-person på Facebook, som har gang i spændende og relevante ting – en journalist som gerne vil dele og snakke undervejs – og som vi nemt kan give et tip via Messenger.

Et af Facebooks stærkeste våben er systematisk aktivering af hvad Mark Zuckerberg kalder The Social Graph omkring produkter og funktioner. Kort fortalt handler det om at bringe sig i en position, hvor man er i stand til at aktivere sociale netværksforbindelser og derefter bruge netværkets sammenhængskraft som motor i en forretningsstrategi eller som hjælp til at nå et mål.

Det bliver hurtigt abstrakt, men se fx på Dorte Toft, som fik hjælp fra sit personlige blog-community til at fælde Stein Bagger og IT Factory. Det er ikke nyt for journalister på den måde at opbygge følgere og aktivere og drage nytte af “den sociale graf” i deres personlige communities, men det har altid været for de få at praktisere det.

Når jeg i overskriften taler om et ledigt strategisk sweet spot for journalister, så er det fordi Facebook er så velegnet til at bygge netværk og praktisk taget alle i nationen benytter platformen. Her ligger et uudnyttet potentiale, der kan indløses af dem, der tør åbne op for deres profiler

Jeg er ikke ukritisk overfor Facebook, og jeg er med på, at det er platform, som også kan være destruktiv overfor alt det journalister og medier står for. Men hvis man lykkes med at opbygge et stærkt, personligt community, træder Facebook/platformen i baggrunden, og relationen bliver det bærende i forholdet mellem journalisten og hendes følgere.

Fornylig under et aftenforedrag for DJ Kommunikation i Kolding fik jeg det hele illustreret på smukkeste vis på hverdags-dansk.

Jeg har før fremhævet Lone Rytter, nu snart forhenværende reporter i Tønder for JydskeVestkysten, som en af de få journalister herhjemme, der har formået at aktivere den sociale graf på Facebook til egen og arbejdsgivers fordel. Lone var tilstede ved aftenmødet, og det var en af hendes kolleger på Tønder-redaktionen også. Da jeg på falderebet advokerede for åbne og stærke journalistprofiler på sociale medier, reagerede en kollega på Tønder-redaktionen spontant ved at fortælle, at de ofte på kontoret beder Lone om adgang til hendes personlige netværk af over 1200 venner – “fordi det er stærkere end netværket på JydskeVestkystens egen Tønder-FB-side” …

Jeg blev paf (og glad), da jeg hørte det, for skarpere kan potentialet ikke illustreres. Den enkelte journalist har virkelig gode muligheder for at vende Facebooks styrker til egen og arbejdsgivers fælles fordel – uden at det koster andet end tid og fokus.

Denne artikel er del 1 af 2 artikler om åbne journalistprofiler på Facebook. Læs del 2 her: Journalister er nødt til at give bilforhandlere og ejendomsmæglere baghjul.

Tak fordi du har læst helt til ende :-) Har du lyst til at drøfte perspektiverne i at bruge Facebook anderledes åbent end de fleste gør, så byd ind i kommentarerne eller tag direkte kontakt til mig. Det gælder også hvis du eller en kollega har behov for sparring og hjælp til at komme i gang.