Vælg en side

Presset på journalister for at bruge sociale medier aktivt i jobbet er større, end det nogensinde har været.

Rent teknisk er der ikke noget at betænke sig på, for det er nemt at komme i gang på sociale medier. Desuden er det et virkelig godt udgangspunkt at være en vidensperson i sociale medier, hvilket jo giver de fleste journalister et forspring i forhold til mange andre, som gerne vil positionere sig som ressourcepersoner i sociale medier.

Når jeg snakker med folk på kurser og i undervisningen, ligger der dog nogle tunge (og fornuftige!) spørgsmål og blokerer for rigtig mange:

A) Hvad er ideen med, at jeg personligt skal være på sociale medier i jobsammenhæng?
B) Hvad kan jeg bidrage med?
C) Hvad får jeg ud af det?

Her er 5 valgfrie svar på A – som hurtigt leder til svar på B og C:

1) Opbyg kompetencer i realtidsmedier

Med en åben og fagligt orienteret profil i sociale medier, hvor du deler viden og netværker, opbygger du for det første historik og troværdighed omkring dit virtuelle jeg.

For det andet: Ved at kaste dig ud i at være fagligt aktiv på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram lærer du samtidig nuancerne at kende i forhold til tone og dynamik på de enkelte netværk. Hvordan relationer, dialog og vidensudveksling osv. fungerer, og hvem der er derude, som det giver mening at følge og knytte bånd til.

I takt med at du passer dit virtulle jeg, vænner du dig også til at søge efter og følge samtaler og indhold på sociale medier, og du lærer at reagere hurtigt selv, også via din smartphone. I løbet af kort tid bliver du i stand til at afkode samtaler, indhold og relationer, som før forekom forvirrende og uoverskuelige.

Det er altsammen kompetencer, der sætter dig i stand til at agere i sociale medier i realtid, noget som i stigende grad influerer dagsordenen i samfundet og i vores liv.

Hvis du som journalist dækker en stor, breaking nyhedshistorie – det kunne være bombeattentatet ved Boston Marathon – så vil det for det første være guld værd for dig, at være så fortrolig med sociale medienetværk, at du lynhurtigt kan finde værdifuldt indhold.

For det andet kan det sagtens tænkes, at du selv får brug for kontakte folk og potentielle kilder via sociale medier. Her kan din egen historik omkring dit virtulle selv komme til at spille en afgørende rolle i forhold til, om folk vil i dialog med dig eller ej.

Fremstår du med dit virtuelle jeg som en kompetent og troværdig person med en historik af meningsfyldte opdateringer? Med andre ord et ægte menneske – eller er du et æg på Twitter? Den klassiske newbie-profil uden et uploaded foto og uden nogen informationer om, hvem du er og hvad du står for?

2) Udbyg det professionelle netværk

Vi kan vrænge af  begrebet “venner” på Facebook og af “followers” på Twitter og snakke om, hvor overfladiske relationer i sociale medier kan virke.

Men det er også et kæmpe potentiale at have et netværk via sociale medier. Hver gang vi formår at veksle vores internet-forbundne netværkspotentiale til handling, har vi stærke kræfter til rådighed.

En af mine yndlings-overspringshandlinger er at scrolle igennem den kreative eksplosion af græsrods-netværks-finansierede projekter på Kickstarter.com, hvor opskriften ide + netværk + internet hver dag giver pay off.

For mediefolk er der masser af måder at veksle et netværkspotentiale på i hverdagen via sociale medier.  Der er mange, som gerne vil følge journalister og føle at de kommer lidt tættere på nyhedsprocessen, og det er en ny form for valuta i mediebranchen at have sit eget medfølgende community som journalist eller fotograf. En valuta der kan veksles til handling i hverdagen i form af hjælp til at finde viden, kilder, fejlfinding, inspiration, historie-tips, ideer til spørgsmål før et interview osv.

Det handler ikke kun om at netværke med brugerne. De fleste, der går lidt strategisk til værk med at række ud og knytte forbindelser til resourcepersoner fx indenfor et fagligt felt, vil opdage, at der hersker en generøs omgangstone inden for mange netværk i sociale medier, hvor folk videndeler og hjælper hinanden på tværs af alle mulige skel og landegrænser.

Fornylig blev jeg opmærksom på Christen Rune Stensvold fra Statens Seruminstitut og hans blog Blastocystis.net. Inden for emnefeltet parasitologi og alvorlige sygdomme og helt specifikt blastocystis-parasitter blogger Christen Rune Stensvold og er aktiv via sin Facebook-side og sine Twitter- og Google+ profiler.

Jeg ved ikke noget om emnet, men jeg kan se, at der bliver videndelt og netværket med global rækkevidde og skabt nye forbindelser. Det er inspirerende brug af sociale medier, og det samme sker på alle mulige andre emneområder – også emner der ligger lidt tættere på journalistikken :-)

I øvrigt: Undervurder aldrig styrken i selv svage netværksbånd i sociale medier. En opdatering fra en fjern forbindelse kan være lige netop det stykke information, som udkrystalliserer sig i en ny ide eller en nødvendig, afgørende handling.

Hvordan kommer man i gang med at netværke på sociale medier? Rækkefølgen er vigtig:

  • Start med at indrette en personlig profil med et godt billede og en åben og informativ beskrivelse
  • Lav en håndfuld fagligt relaterede opdateringer, måske noget videndeling eller videreformidling af andres indhold, du synes godt om
  • Tag en periode hvor du blot lytter til og iagttager potentielle netværks- og ressourcepersoner og også undersøger, hvem de følger
  • Begynd at følge/like dem, du gerne selv vil følge og likes af.

Tip: Når man får et nyt like, en ny follower eller en ny forbindelse, tjekker man som regel lige profilen på sin nye relation. Det er derfor, du skal gøre tingene i ovenstående rækkefølge. Det er svært at netværke, hvis man er et æg.

FirefoxSnapz001

Hvem af de to billedprofiler her har du lyst til at netværke med?

Google ChromeSnapz013

3) Brug sociale medier til videndeling

På Twitter og LinkedIn er videndeling den primære sociale aktivitet. Der videndeles også på Facebook, men hvor det på FB er vennerelationer, der er den primære sammenhængskraft i netværket, så er det på Twitter og LinkedIn det som man deles om – gode links  billeder og video – der er det primære sociale objekt. Vennerelationer vægter mindre i de to netværk.

Af samme grund sker det oftere på Twitter og LinkedIn, at en fagligt orienteret opdatering i løbet af meget kort tid når ud til mange mennesker, fordi mange af modtagerne vælger at videredele/retweete relevante links i deres egne netværk.

Alt dette blot for at sige at du i sociale medier har alle muligheder for at positionere dig selv som en generøs viden-deler inden for dit interessefelt. Det kan være links til det bedste, du har læst, nyttige ressourcer du bruger, ting du er stødt på i din research – eller blot retweets/videredelinger.

At starte ud med en personlig professionel profil i sociale medier er ikke ensbetydende med, at verden behøver indblik i dit privatliv og hvad du lægger i kurven nede i Netto. Det er OK, at dele fagligt orienteret indhold i sociale medier – med dit eget personlige twist.

OBS: Hvis du ikke allerede systematisk følger ressourcepersoner, som videndeler på sociale medier inden for dit faglige felt, så er odds, at du går glip af ny viden hver dag.

Tip: Når du finder en vidensperson, du gerne vil følge fx på Twitter, så tjek hvem vedkommende selv følger. Det fører tit til flere interessante ressourcepersoner, man ikke selv havde tænkt på.

4) Åben og dialogparat

Selvom sociale medier i stigende grad udgør en vigtig distributionskanal for journalistikken, så er Facebook, Twitter, LinkedIn og andre netværk først og fremmest redskaber til dialog og til opbygning af relationer.

Som individuel journalist og kommunikatør har du alle muligheder for at opbygge relationer til dit publikum via sociale medier. Når det lykkes bedst, udgør Twitter/Facebook/Instagram/LinkedIn dialogkanaler, hvor en aktiv del af publikum tager del i nyhedsdøgnet i realtid med reaktioner, egne fortællinger, fejlfinding, tips og ideer.

Jeg følger fx Nicholas Kristof fra New York Times på Facebook, som går langt for at inddrage publikum i sin journalistisk.

Som globalt brand tiltrækker Kristof mange flere, end nogen af os nogensinde kommer til, men dynamikken og metoderne i hans åbne arbejdsmetode er lige til at overføre – og videreudvikle! – for alle.

Det siger sig selv, at hvis vi vil bruge sociale medier til at åbne vores journalistik op og bygge relationer, så skal der arbejdes på profil og historik i vores online-persona. Når folk møder dig virtuelt, hvordan skal oplevelsen være?

5) Udnyt det virale potentiale i sociale medier

Vi nærmer os hastigt en virkelighed, hvor det hører fortiden til at slippe sit journalistiske produkt, når artiklen/indslaget/billedet er afleveret til redaktionssekretariatet.

I dag, når produktet er færdigt, begynder (eller fortsætter) arbejdet med at sprede budskabet i sociale medier.

Jeg vil ikke gå så meget i dybden med dette punkt, for det var dybest set det, som mit blogindlæg (Ups! Vi pakker nyhderne forkert) handlede om.

Sociale medier er ved at udvikle sig til en af mediernes hoved-distributionskanaler. Og – surprise! – når du vil udnytte spredningspotentialet i sociale medier, er du hestehoveder foran, hvis du starter med udgangspunkt i en aktiv profil, der har troværdighed i kraft af sin historik og sit netværk.

Der er ikke så meget at betænke sig på. Hvis du vil lancere eller genstarte en profil i sociale medier, så er det allervigtigste at komme i gang – du kan altid korrigere kursen hen ad vejen.

Har du brug for litteratur/mere inspiration til at komme godt i gang og finde din stil? Tjek artikler samt bogtip på min Twitter-litteraturliste.