Posts tagged "medieudvikling"

Er der plads til fortidens medier i 2014?

Jeg skiller mig ikke ud fra flertallet, når jeg fortæller, at jeg får dækket en stor del af mit forbrug af nyheds- og aktualitetsstof via internet-teknologi. Nogle af hverdagens digitale nyhedsredskaber fungerer så smart, at de får analoge medier til at fremstå som underlige levn fra fortiden.

Sådan oplevede jeg morgenfladen på DR2 for et par dage siden, da jeg så værterne bruge 2 minutter på at udpege en interessant avisartikel for seerne. Det vender jeg tilbage til.

Lad mig først dele noget af mit bedste medieindhold fra den seneste uge. Ud over de faste ting jeg abonnerer på, finder jeg en del via Twitter, hvor jeg følger en masse livlige mennesker. Faktisk følger jeg i øjeblikket 1009 andre brugere, som i løbet af de seneste 7 døgn har sendt 17.686 tweets ind i mit feed. Og nej, jeg holder ikke øje med så mange tweets, for jeg skal trods alt også have tid til at løfte blikket fra mobilen og navigere uden om lygtepæle. Continue reading