20 dollars kostede det at outsource en træls opgave til Filippinerne, og det var nemt

Har du nogle opgaver i indbakken, som det egentlig kunne være rart at få en personlig assistent til at klare hurtigt og uden bøvl? Eller lad mig spørge på en anden måde: Bruger du ligesom jeg gør for meget arbejdstid på ikke-komplekse opgaver, der tager tid fra det, du virkelig bliver målt på?

Lad mig dele en god oplevelse jeg har haft med outsourcing af mit eget lønarbejde til fjernøsten for godt 120 kroner.

For noget tid siden havde jeg brug for at oprette 16 Twitter-profiler, 16 Instagram-profiler og 16 gmail-kontoer som forberedelse til et kursus jeg skulle holde. Det er ikke nogen voldsom opgave, men et stykke uinteressant repetitionsarbejde som godt kunne gå hen og tage en halv dags tid – timer som jeg på det tidspunkt ikke kunne finde plads til i kalenderen.

I stedet for at lave det selv, satte jeg opgaven i udbud på oDesk.com-portalen, som er virkelig velorganiseret med hundredvis af kategorier til jobopgaver. Det tog mig 15 minutter at skrive en tilstrækkelig præcis beskrivelse af alle facetter af opgaven (se beskrivelsen nederst på siden), og det tog mig yderligere 5 minutter at udbyde jobbet.

I løbet af et kvarter var der 6 “job-takers”, som bød ind. Jeg gav opgaven til en ung fyr på Filippinerne, Paul, der ville have 18 dollars for jobbet. Det laveste bud var fra Bangladesh, hvor en fyr bød 2 dollars! Bagefter fortrød jeg, at jeg ikke gav det til fyren fra Bangladesh, bare for at se, hvor langt ned i pris man kunne komme.

Men jeg fik løst opgaven uden at bruge mere tid på det selv. Der opstod bøvl for Paul undervejs, fordi han – måske ikke så underligt – blev opfattet som en spammer af de tre tjenester, men det fik vi styr på.

Da opgaven var løst, overførte jeg problemfrit penge til ham via oDesk i henhold til den automatisk opstillede kontrakt. Det hele virkede upåklageligt, og jeg er ret imponeret over de støtteredskaber til opgavestyring og kommunikation, der er udviklet til både job-tager og job-giver. Det er nemt at kommunikere effektivt om opgaven undervejs.

Nu ved jeg godt, at den type outsourcing har fundet sted i årevis i masser af danske firmaer. Og det er vel snart 20 år siden, jeg grinede af en Doonesbury-strip, hvor en af hovedpersonerne snakkede med en ven, som formåede at have to højtlønnede udviklerjobs på samme tid, fordi han havde udliciteret alle opgaverne i det ene job til Indien. Vennen fortalte, at han blot skulle huske med jævne mellemrum at indsætte et passende antal fejl i arbejdet fra Indien, for at undgå at hans amerikanske chef skulle fatte mistanke …

På den måde er der ikke noget nyt i min oplevelse med oDesk. Indtil nu har jeg bare ikke opfattet det som inden for rækkevide selv at anvende kræfterne i globaliseringen i mit eget liv – og slet ikke så gnidningsfrit og nemt.

Der er folk, som bruger oDesk og lignende portaler til meget mere komplekse og krævende opgaver end jeg gjorde, og det tvinger en til at tænke over mere ambitiøse (og profitable) muligheder for at udnytte den form for internetmedieret globalisering. Et eksempel:

For nylig hørte jeg redaktør og forfatter Kevin Kelly fortælle i en podcast, hvordan han havde skåret måneder af produktionstiden på en gigantisk layoutopgave i forbindelse med udgivelsen af bogværket Cool Tools – et 3 kilos firefarvet opslagsværk med hundreder af unikt layoutede sider.

Kevin Kelly fortalte, at han havde til at begynde med havde udbudt 30 mindre layoutopgaver på 99Designs-portalen, der fungerer på samme måde som oDesk. Derefter færdiggøre han boglayoutet med 5-6 af de freelancere, der havde lavet de bedste layoutløsninger i første runde. Det er smart brug af globaliseringens muligheder.

For mig personligt er dette forhåbentlig starten på noget vigtigt, nemlig på en mere fornuftig prioritering og anvendelse af min egen arbejdstid. Når jeg i det hele taget tog springet og brugte oDesk, er det fordi jeg havde en sætning rungende i ørerne fra Seth Godin’s bog The Icarus Deception. Et sted i bogen står der nogenlunde sådan:

If you can describe a job fully and accurately, you probably shouldn’t be the one actually doing the job.

Det tænkte jeg en del over, og da jeg ofte har set min gode samarbejdspartner Rasmus Johnsen bruge oDesk, tog jeg mig sammen til at tage Seth Godins medicin selv. Det bliver ikke sidste gang, og jeg er i øjeblikket ved at beskrive næste udliciteringsopgave.

PS: Jeg har ikke faktureret de 20 dollars til min arbejdsgiver Journalisthøjskolen, men blot snuppet dem i ungernes sparebøsser :-)

Teksten som jeg brugte til at beskrive opgaven på oDesk

[box type=”note”]

I need 16 generic Twitter & Instagram profiles setup for a course later this week:

#1
Create 1-16 Gmail accounts. First name for each account: DJE. Family name for each account: Kursus01 (Kursus02, Kursus03.. through to Kursus16).
Usernames: djekursus01@gmail.com (djekursus02@gmail.com.. through to 16)
Passwords: To be generated individually for each account.

#2
Create 1-16 Twitter accounts
Name DJE Kursus01 (..through to 16)
Usernames: djekursus01 (through to 16)
Password: Same as the corresponding Gmail-account.

#3
Create 1-16 Instagram accounts (via Instagram’s smartphone app)
Usernames: djekursus01 (through to 16)
Password: Same as the corresponding Gmail- and Twitter-account.

#4
Describe all accounts, including usernames and passwords in a Google spreadsheet, a single line for
each account.

#5
Create one Google document for each matching set of Twitter and Instagram accounts with details (username & password) of the two accounts. The Gmail account can be left out.

#6
Deliver the finished work in an email containg the URL to the Google spreadsheet and the URLs to the
16 Google Docs.

Skills Required: Data-entry, Google Docs, Internet account creation.

[/box]

1 Comment 20 dollars kostede det at outsource en træls opgave til Filippinerne, og det var nemt

Comments are closed.